|
Elsebeth Dreisig
Lars Thodberg Bertelsen
Mathias Hedegaard
Stina Schmidt
Syssen Gerd Kappel
Berlingske tidende 13. juli 2010.
DOWNLOAD:
Pressemeddelelse
CV solister og dirigent
Plakat
Projektfolder
Jens Christian Uldall-Hansen
Overskriften i Vort Land (1914)
Udsnit af Hilda Sehested håndskrevne noder |
Agnete og Havmanden
- en skæbnefortælling
Udsnit af Vilhelm Kyhn Agnete og Havmanden (1862) - foto: Villy Fink Isaksen (2012)
I samarbejde med den Fynske Opera uropføres Hilda Sehesteds opera Agnete og Havmanden i 100 året for operaens tilblivelse
5. oktober 2014 kl. 16:00 Odense Koncerthus
7. oktober 2014 kl. 20:00 Alsion Sønderborg - flyttet til Musikhuset Skovvej 16
P R O G R A M
SNEFRID (1893)
Carl Nielsen (1865-1931)
AGNETE OG HAVMANDEN (1914)
Hilda Sehested (1858-1936)
Koncertopførelse
Introduktion
Forstander, tidligere musikchef Karsten Eskildsen, Ribe
Medvirkende
Elsebeth Dreisig Agnete
Lars Thodberg Bertelsen Agnetes elsker Havmanden
Mathias Hedegaard Agnetes trolovovede Ebbe
Stina Schmidt Moderen
Den Fynske Operas Kor og Orkester
Dirigent: Syssen Gerd Kappel
Billetbestilling
http://www.biletten.dk
telefon: 7020 2096
Salgssteder: www.billetten.dk/salgssteder
Billetbestilling:http://www.denfynskeopera.dk/
Sponsorer
Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet
Sønderborg Kommune - Det Obelske Familie Fond
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Danmarks Nationalbanks Jubilæums Fond af 1968
15. Juni Fonden - Weyse Fonden - Den Faberske Fond
Overretssagfører L. Zeutens Mindelegat
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
 
Fra idé til projekt
Uropførelse af en 100 årig dansk opera med musik som på sin tid var nyskabende - det er i centrum for denne uropførelse af Hilda Sehesteds opera Agnete og Havmanden.
Hilda Sehested blev i 1858 født på godset Broholm, som siden 2004 har været rammen om de årlige sommerkoncerter med Hilda Sehesteds musik i centrum. Det var under forberedelsen af én af disse koncerter, at det håndskrevne klaverudtog til operaen Agnete og Havmanden dukkede frem.
Operaen blev i 1914 antaget af Det kgl. Teater; men den nåede aldrig at blive opført, og orkester- og sangstemmerne blev aldrig udskrevet.
Fortællingen
Motivet til Agnete og Havmanden stammer fra en folkevise, hvor Agnete forlader Ebbe, sin trolovede, og opgiver sin jordiske tilværelse for at leve sammen med havmanden. Hun føder ham 7 sønner. Men en dag længes hun efter sit barndomshjem. Hun overtaler havmanden til et kort besøg på jorden; men da hun først er kommet hjem, ønsker hun ikke at vende tilbage.Hun trodser derfor havmandens bønner og nægter at vide af både ham og deres børn. Men Agnete er fanget af sin skæbne. Ingen vil mere vide af hende.
Agnete og Havmanden har inspireret mange kunstnere. H.C. Andersen skrev et digt, som han sammen med Niels W. Gade omarbejdede til et dramaturgisk værk. Agnes Slott-Møller har skildret Agnetes møde med moderen. Ved rådhuset i Århus står J. C. Bjergs virile tolkning af mødet mellem Agnete og Havmanden, og i Frederiksholms Kanal finder man Suste Bonnéns gribende fremstilling af Havmanden og børnene, der forgæves venter på Agnete.
I Søren Kierkegaards fortolkning af temaet er det ikke kun Agnete, men også forføreren, Havmanden, der møder sin skæbne, i Agnetes rene uskyldige kærlighed.
Musikken
Ligesom romantikeren Niels W. Gade søgte Hilda Sehested at skabe en national identitet med udgangspunkt i folkevisen. Formmæssigt er hendes musik ofte romantisk; men i det tonale er hun senromantisk, med en meget friere dyrkelse af sammenhængen mellem tonearter og skalatyper. Hun var også inspireret af impressionismen, især af komponisten Debussy.
Formen
Kun omkring en time varer operaen. Den er uden arier, bortset fra Agnetes følelsesmæssige højdepunkter. De øvrige personer udtrykker sig melodisk talende. Orkestret har en selvstændig rolle, der understøtter stemningen, ofte ved hjælp af kontrapunktiske udtryk.
Operaen er i én akt, med tre scener uden tæppefald. Første scene foregår på landet med havet i baggrunden (Hilda Sehested så den fynske natur for sig). Anden scene foregår på bunden af havet, hvor Agnete nu lever sammen med havmanden; og i tredje scene vender Agnete tilbage til sit barndomshjem. Her slutter operaen, da Agnete dør foran alteret i den landsbykirke.
Den korte form giver en intensitet omkring det, der skal formidles. To kræfter mødes i musikken: Det lyse og enkle, ofte skildret i et impressionistisk udtryk, og den ulmende angst og tragedie, udtrykt igennem moderne akkorder. Det hele stræber imod forløsningen, der kommer som højdepunktet, da Agnete til sidst er kommet tilbage til jorden og bliver taget til nåde.
Forberedelserne
Hilda Sehesteds håndskrevne partitur og klaverudtog er renskrevet af Jens Christian Uldall-Hansen, som også har forestået udskrift af partitur, klaverudtog, orkester- og sangstemmer.
Opførelse
Operaen uropføres i 2014 i samarbejde med den Fynske Opera i optaktsåret til Carl Nielsen Fejringen 2015.
Fra partitur til noder
I sommeren 2005 havde jeg netop færdiggjort renskriften af Nancy Dalbergs symfoni, da Syssen Kappel spurgte, om jeg ikke også kunne renskrive Hilda Sehesteds opera ”Agnete og Havmanden”. Efter at have kigget lidt på det, tilbød jeg at begynde med forspillet til operaen, hvorefter vi kunne danne os et indtryk af, hvordan musikken lød, og hvad en renskrivning ville kræve.
Året efter havde jeg den glæde igen at deltage i Dansk Amatør Orkester Samvirkes årlige stævne i Askov. Der er her tradition for, at deltagerne udenfor programmet samler ’natorkestre', der gennemspiller orkesterværker i de sene aftentimer. Mit bidrag var naturligvis det nye forspil, og med et fuldt besat orkester, blev forspillet til Hilda Sehesteds opera 'pre-uropført' i løbet af en time.
Det var meget stort at være med til at give denne musik, der havde ligget og samlet støv i 92 år, luft under ving-erne. Syssen deltog i orkestret, og da vi bagefter sunde-de os på oplevelsen over en øl sammen med flere af deltagerne i natorkestret, var vi enige om at hele opera-en skulle præsenteres for et større publikum.
Jeg gik derfor i gang med at renskrive resten. Syssen påtog sig at læse korrektur, og over de følgende måne-der begyndte arbejdet at tage form: Først blev mellem-spillet færdigt, så fulgte resten af anden del og til sidst første del, og i starten af 2008 var hele partituret ren-skrevet og korrekturlæst, og vi kunne skønne operaens varighed. Derved blev det muligt at have mellemspillet med til Askov allerede sommeren 2007, og Agnetes sange kunne præsenteres ved den årlige sommerkon-cert på Broholm i august 2007.
Ud over partituret, der muliggjorde udarbejdelsen af or-kesterstemmerne, skulle der laves et klaverudtog til vo-kalisterne. Vi indså, at vi hertil behøvede hjælp udefra, men tidspunktet var meget ubelejligt til en omkostning. I
sådan en situation er det, at heldet kan komme til uvur-derlig hjælp: I et skab på Broholm fandt Syssen et hånd-skrevet klaverudtog, stort set klar til renskrift.
For et problem mere nagede os: Af partituret og klaver-udtoget fremgik det uden forklaring, at en længere pas-sage tilsyneladende skulle spilles 5 gange! På Det kgl. Bibliotek blev kladden fundet frem, og en note ledte til Sophus Michaelis's håndskrevne libretto, der – selvføl-gelig - indeholdt yderligere 8 vers. De 4 repetitioner var dermed retfærdiggjort.
Det har været en stor hjælp, at Hilda Sehesteds hånd-skrift er letlæselig, og kun få steder har der været alvorlig tvivl om tekst og noder. De fejl, der var, var forholdsvis banale, og kunne let rettes, men for at sikre, at ingen genialitet fra Hilda Sehesteds side gik tabt, er alle rettel-ser registreret i en note.
Det har været fantastisk at lære operaen at kende gennem dette arbejde, og jeg håber mange tilhørere fremover kommer til at kunne dele denne glæde med mig.
Jens Christian Uldall-Hansen
Interview med Hilda Sehested.
Uddrag af interview i "Vort Land" (1914)
 
Hilda Sehested Sophus Michaëlis
" Igaar hørte vi, at Stiftsdame, Frøken Hilda Sehested havde faaet en Opera antaget paa det kongelige Teater, og vi søgte da straks Frøkenen for at høre noget nærmere.
”Har jeg faaet en Opera antaget paa det kongelige Teater,” smiler Frøkenen og folder sine Hænder som i en stor Forbavselse. ”Saa vèd De da mere end jeg. For resten kan det jo være. Min enakts Opera ”Agnete og Havmanden” blev i Oktober indleveret og fik en gunstig Censur af afdøde Rung. Men hidtil har jeg intet videre hørt; der er maaske saa meget, der netop nu beskæftiger dem deroppe - -
… Jeg talte med Sophus Michäelis om Ideen. Kunde jeg henvende mig til nogen Digter, der er mere dansk? Han forstod mig straks og har skrevet en yndefuld poetisk Tekst, ja, jeg er tilbøjeligt til at sige, at han har skabt en Mængde af Musikken med.
…. Da jeg, netop for et Aar siden, var beskæftiget med at komponere, blev det mig en Nydelse, som jeg aldrig glemmer, hvordan Udfaldet paa Scenen end kan blive. Jeg har været som i en Rus, saa glad, saa borte fra alle Sorger.
…. Forhaabentlig vil min Musik blive forstaaet af alle. Jeg har ikke valgt ”Folketonen”, som De kender, ikke saadan direkte, men jeg har søgt at lægge Nutidens Sprog, dens danske Klangfarve, bag det altsammen.
… Tror De, det er antaget? - ”Vi har hørt det.” ”Naa ja, saa faar jeg være taalmodig lidt endnu. Men De forstaar jo nok, at jeg længes efter et Svar.” Vi forstaar det, og vi synes, at rette Vedkommende snart burde give Frøken Sehested det: Ja eller Nej.
Serviteur
|
